NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 23. november
Re: Zetagi lukket?. PA
Køb & Salg 9. oktober
Ham international Concorde 3 KØBES
Det sker 2024
TangoMike Træf 2024 på Fyn
 
 

Skriv i debatforum

Annuller indlæg

Navn

Mailadresse (andre kan ikke se den)

Overskrift

Debatindlæg/kommentar


Skriv følgende tal: Ni To Otte.


Send mig en mail, når mit indlæg besvares i debatten.
Gem mit navn og mailadresse til næste gang. Hvordan det?



Nye digitale PMR-kanaler på vej

11. maj 2006.

Digital lyd, tekstbeskeder og op til tre gange så mange kanaler som i dag. Det er, hvad brugerne af de små, håndholdte PMR446-walkier kan se frem til senere på året.

EU-landene er i gang med at udvide PMR-båndet med digitale kanaler i frekvensområdet 446,1-446,2 MHz, som supplement til de otte hidtidige, analoge kanaler i området 446,0-446,1 MHz.

Fordelen ved det digitale PMR446, der også går under navnet DMR446, vil ifølge producenterne være radioer med bl.a. bedre lydkvalitet, længere batterilevetid og mulighed for datakommunikation, typisk i form af SMS- eller packet-lignende tekstbeskeder.

Der vil kunne vælges mellem to forskellige båndbredder/kanalafstande: 12,5 kHz som i de analoge PMR-radioer (giver otte kanaler) og 6,25 kHz (giver 16 kanaler, men dog formodentlig i lavere kvalitet). Benytter man en kombineret analog og digital PMR-radio, bliver der altså mulighed for sammenlagt 24 kanaler mod otte i dag. Derudover vil reglerne ligne de analoge radioers: Radioerne skal være håndholdte, må kun have indbygget antenne og må sende med højst 0,5 watt.

De første EU-lande, heriblandt Tyskland, Holland og Schweiz, har allerede åbnet for de nye muligheder. Herhjemme oplyser IT- og Telestyrelsen, at man i øjeblikket er i gang med at ændre frekvensplanen og forventer at kunne implementere de nye PMR-regler sidst på sommeren efter endt høring.

De første kombinerede analoge og digitale PMR-radioer har her i foråret fundet vej til det europæiske marked til priser i størrelsesordenen 1.500 kr., men hvis det går, som det gik med de analoge radioer, så vil prisen komme betydeligt længere ned, efterhånden som der kommer flere radioer på markedet. Vil man alligevel være med fra starten, er det ikke forbudt at købe og benytte en kombi-radio allerede nu, men i Danmark vil det, indtil de nye regler er klar herhjemme, kun være lovligt at benytte den analoge del.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: Zetagi lukket?
PA - 23/11 00:09

Re: G68. Walkie forhandler
Thomas - 5/11 15:12

Re: G68. Walkie forhandler
Hans - 28/10 18:32

Re: G68. Walkie forhandler
Søren - 27/10 15:55

Re: G68. Walkie forhandler
DX301 - 25/10 19:11


Flere indlæg


22292799 besøg