Packet rømmer kanal 32Med lukningen af kanal 32-adgangen på A34BBS i Nordsjælland har packetbrugerne efter alt at dømme definitivt rømmet denne kanal, der, såvidt det er redaktionen bekendt, ikke har været benyttet til packet andre steder i Danmark.
Reelt var brugen af kanal 32 til packet allerede ophørt. Kanalen blev taget i brug som "lokal-kanal" for henved syv år siden, hvor der var så stort pres på den næsten landsdækkende packetkanal, kanal 34, at fremkommeligheden her ofte var stærkt nedsat. Sådan er det imidlertid ikke længere, og fra årsskiftet og frem til maj måned havde der været mindre end ti besøg på A34BBS på kanal 32. På den baggrund valgte sysop'en at lukke kanal 32-porten og overlade kanalen til de talende privatradiobrugere.
Den anden radioport på kanal 34 fortsætter uændret. Den ledige radioport bliver nu brugt til at lytte på kanal 24, som i dag er udbredt packetkanal i en række andre europæiske lande. 11. juni 2001.
Klik her for at kommentere emnet i artiklen. |
|