Talsmand er en by i ØstjyllandEn tysk packet radio-bruger, DEC200, Björn i Fulda, har denne sommer været meget flittig til at udsende rapporter om, hvilke packet radio-stationer i fremmede lande, han har modtaget. Rapporterne omfatter de hørte stationers kaldesignal, hvem der er sendt til og via samt by, land og evt. QTH-locator.
Men det danske sprog er som bekendt svært, og en dag kunne følgende "sakses" fra rapporten:
date CET PR-DX-station QTH
--------------------------------------------------------------------------
18.07.98 12:20 FIN4PL > DHE704 Pieksaemaeki / KP32NH / Finland
18.07.98 12:16 SF3RJD > DEC200 Tampere / KP11WL / Finland
18.07.98 11:50 HRC8PJ > DQB333 Talsmand / JO56DG / Denmark
18.07.98 11:49 NOD89D-7 > DQB333 Denmark
18.07.98 11:49 HRC8PJ > DBQ333 Talsmand / JO56DG / Denmark
18.07.98 11:46 HRC8PJ > UK1XXX Talsmand / JO56DG / Denmark
18.07.98 11:45 HRC8PJ > LPZ7AT Talsmand / JO56DG / Denmark
18.07.98 10:59 CZ907 > CZ2PL Czech Republic
18.07.98 09:43 HEL211 > PE1BL Schweiz
18.07.98 04:13 UK1XXX > HV1BOR Central U.K.
Her fremgår det ganske tydeligt, at packetstationen HRC8PJ sender fra den danske by "Talsmand", der ligger på positionen JO56DG. Det hører med til historien, at HRCNET-klubben faktisk skilter med at have en talsmand. Men om Björn i Tyskland nogensinde har opdaget uheldet, skal være usagt herfra.
Mere uforståeligt er det, hvordan den hollandske packet-station NL1JAN, der den 15. august kunne ses på kanal 32 i Nordsjælland, kunne komme så gruelig galt af sted, at han på sin beacontekst ønskede "glædelig jul og godt nytår" midt i august måned. Det foregik nemlig på hans eget sprog... 3. september 1998.
Klik her for at kommentere emnet i artiklen. |
|