NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 5. november
Re: G68. Walkie forhandler. Thomas
Køb & Salg 9. oktober
Ham international Concorde 3 KØBES
Det sker 2024
TangoMike Træf 2024 på Fyn
 
 

UK: Vil afskaffe årsafgift og halvere kanalantal

STORBRITANNIEN: Den britiske radiomyndighed, Radiocommunications Agency (RA), planlægger at afskaffe privatradiobrugernes licenspligt i landet.

I Storbritannien skal alle privatradiobrugere i dag registrere sig hos myndighederne ved at købe en licens, som koster 15 pund eller godt 150 kroner årligt - dog er licensen gratis for personer under 21 år eller over 75 år.

Antallet af privatradiobrugere (licenser) i landet er imidlertid faldet drastisk fra 300.000, da det i starten af 1990'erne gik bedst, til under 24.000 i dag. Derfor lægger RA op til at afskaffe ordningen med virkning fra 1. juli 2004, dels fordi den med det lave antal licenser efterhånden dårligt kan løbe rundt, og dels fordi man angiveligt ønsker at gøre privatradio mere attraktivt. Endelig foreligger der også en anbefaling fra 1998 i det europæiske CEPT-samarbejde om, at medlemslandene afskaffer sådanne licensordninger på privatradioområdet.

En række andre lande, bl.a. Sverige og Holland, har forlængst afskaffet deres licensordninger for privatradiobrugerne, og i Danmark har man aldrig haft privatradiolicens.

RA planlægger i samme omgang at inddrage 40 af englændernes 80 privatradiokanaler. Landet havde oprindelig 40 kanaler i den "høje" ende af 27 MHz-båndet fra 27,600 til 28,000 MHz. Med oprettelsen af CEPT-samarbejdet indførtes de 40 fælleseuropæiske kanaler i området 26,965-27,405 MHz - de kanaler, vi også har i Danmark - og dermed havde englænderne fået to gange 40 kanaler. Nu ønsker RA at afskaffe de oprindelige kanaler med virkning fra 1. juli 2010. Begrundelsen er dels et faldende behov og dels et ønske om CEPT-harmonisering.

Som forslaget lyder, vil det efter 1. juli 2010 være ulovligt at anvende disse kanaler, selv for indehavere af gamle, indtil da lovlige radioer. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvad frekvenserne fra 27,600 til 28,000 MHz i stedet skal bruges til efter den dato.

Begge forslag er i øjeblikket i høring, men i hvert fald afskaffelsen af privatradiolicensen og årsafgiften vil næppe møde de store protester.

3. maj 2003.


Klik her for at kommentere emnet i artiklen.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: G68. Walkie forhandler
Thomas - 5/11 15:12

Re: G68. Walkie forhandler
Hans - 28/10 18:32

Re: G68. Walkie forhandler
Søren - 27/10 15:55

Re: G68. Walkie forhandler
DX301 - 25/10 19:11

Re: Zetagi lukket?
88 - 24/10 21:54


Flere indlæg


22251894 besøg