Betjen mobiltelefonen som en walkietalkieDer blev trukket på inspiration fra den gode gamle måde at tale i walkietalkie på, da Nokia designede den nye GSM-mobiltelefon, Nokia 5140, som ifølge flere netmedier blev fremvist i sidste uge.
Telefonen har en såkaldt push-to-talk-knap, der fungerer præcis som sendetasten på en walkietalkie, og man kan både tale sammen enkeltvis og med flere personer samtidigt. Selve talen overføres som GPRS-data via internettet - altså omtrent som med f.eks. Skype og ICQ, og derfor skal der ikke ringes op til et telefonnummer først. Man trykker bare på "sendetasten" og begynder at tale.
Fra 2005 og fremefter bliver push-to-talk-funktionen en fast funktion på alle Nokias GPRS-telefoner.
Men man skal jo nok ikke regne med, at den nye internettelefon bliver lige så gratis at bruge som en rigtig walkietalkie... 18. november 2003.
Kommentarer til denne artikel: kenwoordet mamtøradio cb. lars jensen - 24. juni 2004 10:56. Re: kenwoordet mamtøradio cb. Søren - 3. juli 2004 10:34. Klik her for at skrive en ny kommentar til artiklen. |
|