Tolderne kan tage computerenSelv om en typisk notebook-computer koster mellem 10.000 og 50.000 kroner, er det ganske normalt, at man bare stikker den i tasken og tager den med sig på rejse omkring i verden - uanset om man skal bruge den til packet radio eller til helt andre formål.
Men det viser sig, at man ikke kan vide sig sikker på, at myndighederne vil lade den slippe ind i eller ud af landet. Det er nemlig op til ejeren at bevise, at den ikke er købt i udlandet for at blive ulovligt indført i et andet land. Resultatet er, at man i nogle tilfælde kan risikere, at tolderne i en lufthavn ganske enkelt konfiskerer den bærbare PC - i hvert fald indtil man kan bevise, hvor den er købt.
Hvis man rejser i EU, skal man derfor medbringe en kopi af købsfakturaen som dokumentation for, hvor computeren er købt. Men ikke engang dette er nok, hvis man rejser uden for EU-landene. Her skal man i stedet sikre sig et ATA-carnet, som er et internationalt tolddokument, som sikrer, at man kan få sin computer med sig ud af og ind i landet. ATA-carnet'et fås hos Det Danske Handelskammer og gælder i 12 måneder.
Rådet stammer fra det internationale revisions- og rådgivningsfirma Ernst & Young. 12. august 1998.
Klik her for at kommentere emnet i artiklen. |
|