Re: AM modulation Ulrik Brinck - A304>Jeg kan dog slet ikke overhovedet forstå hvorfor SSB mode ikke bliver gjort lovlig i DK..
Det er sandsynligvis fordi, der ikke er nogen, der gør noget for, at det skal blive gjort lovligt. ITST (og dens forgængere, TST/P&T) har vist aldrig været kendt for at gå og lovliggøre ting på eget initiativ. Der skal pres på, og det kan komme tre steder fra:
1) Fra brugerorganisationer.
2) Fra politikerne.
3) Fra EU eller CEPT.
Ang. 1) - Man skal ikke længere væk end til Tyskland, før privatradiobrugerne har sådan en landsorganisation, som i praksis også har indflydelse på reglerne i landet. Herhjemme er det set i mange andre sammenhænge, men vist aldrig rigtigt i forbindelse med 27 MHz.
Ang. 2) - At politikerne blander sig i 27 MHz hører vist til sjældenhederne herhjemme, men det var dog sådan, packet blev tilladt officielt.
Ang. 3) - EU har vel stået for nærmest alt, hvad der er kommet af nyt på området herhjemme i nyere tid. Det gælder f.eks. åbningen af 446 MHz for alle (analogt og digitalt) og afskaffelsen af typegodkendelsen. Men om de lige har SSB i ovnen, ved jeg ikke - men i og med, at adskillige af vores nabolande allerede tillader SSB (og AM), så er det vel i grunden ikke helt utænkeligt, at det kunne indføres på EU-plan. Mit bud er dog, at det ikke lige sker i morgen, og at hvis EU endelig skulle finde på at komme med SSB, så bliver det på de 40 kanaler, vi har lovligt i dag, og næppe på 27.555.
Mvh. Ulrik. Sendt den 26. april 2008 kl. 1:33. Besvar dette indlæg
Tilbage
til oversigten over indlæg
Hele denne tråd:
AM modulation. Benny - 13. april 2008 10:49. Re: AM modulation. Ulrik Brinck - A304 - 13. april 2008 20:05. Re: AM modulation. Benny - 14. april 2008 22:11. Re: AM modulation. Henrik - 21. april 2008 19:53. Re: AM modulation. Benny - 21. april 2008 22:20. Re: AM modulation. Ulrik Brinck - A304 - 26. april 2008 1:33. Re: AM modulation. oz1ipe - 1. maj 2008 13:14. Re: AM modulation. Ulrik Brinck - A304 - 2. maj 2008 20:21. |
|