Re: Antenne på loftet? SørenHej Allan
Med ca. 1,5 meter i højden, så er du noget hæmmet i forhold til at få en god antenne til at virke... :-)
Men man må "synge med det næb, som man er udstyret med", eller sagt på en anden måde: Du kan fint "komme i luften", men det er klart nok ikke ideelt...
Selv har jeg i 15 år boet med antenner på loftet, først ca. 2,0 meter lofthøjde, siden hen 2,5 meter.
I din situation er det mit generelle råd, at du finder en så lang antenne som muligt...
Primær anbefaling:
Er der reelt ca. 2,0 meter (eller mere) i højde, så vil jeg anbefale dig at lave en 1/4 bølge groundplane og se, hvordan den virker.
Den laves helt simpelt ved at købe et chassis-hunstik:
http://www.coloradosolarsystems.com/id19.html (model "SO-239 Chassis Mount Connector")
Her monteres ialt 4 stykker ledning (f.eks. halvstiv 1,5mm2 installationsledning, se her:
http://www.harald-nyborg.dk/merinfo.asp?varenr=2174&n=20100) på stikket.
Hvert stykke skal være ca. 2,75 meter langt. Et stykke monteres på midterlederen og skal gå lige opad, så langt op du kan, afhængig af loftshøjden.
Oppe i toppen lade du ledningen gå vandret... (er der 2,0 meter til toppen, så skal ledningen altså gå 2,0 meter op - og 0,7 meter vandret)
De 3 stykker ledning monteres på flangen af stikket og lægges vandret ud i hver sin retning (klart nok med ca. 120 grader mellem hver retning).
Optimalt, så er midterlederen jo lodret for alle 2,75 meter - og optimalt, så vender de 3 vandrette ledere skråt nedad, med på grund af plads, så lader vi dem altså ligge vandret på gulvet (for at give mest lodret højde til den opadgående ledning).
Men det gode er, at antennen er ret ukritisk med hensyn til helt præcis montering, og med stor sansynlighed vil virke godt for dig.
Som med montering af alle antenner, så skal der selvfølgelig checkes for acceptabelt standbølgeforhold, du kan fint leve med en standbølge på 1:2,0, hvilket betyder at ca. 90% af dit signal reelt bliver sendt ud i æteren. Benytter du PA-trin, så bør SWR-forholdet være lidt bedre...
Nå, men synes du, at denne antenne ikke kører godt, eller kan du på ingen måde få den justeret til acceptabelt standbølgeforhold, så skift "princip" og find dig en god bil-antenne (mobilantenne).
Antennen bør stå lodret, - ihvertfald ikke "tippe" mere end 30 grader (ellers bliver den for retningsbestemt).
En anden skribent har bl.a. nævnt en DV27, som er en acceptabel antenne (det er en nedspolet 1/4 bølge antenne på ca. 1,4 meter.
Jeg vil dog anbefale dig en mere moderne antenne, en antenne som er klart bedre (men også klart dyrere), nemlig en Wilson 1000-antenne.
En bilantenne kræver typisk en bilchassis at blive monteret på (!!!), men de klarer sig heldigvis med mindre...
Tidligere bruge jeg en jernplade (jern, stål??) på ca. 60x60 cm, hvor antenne var monteret i midten.
Den gjorde det fint ud for "bil" - her kan du også montere nogle ekstra stykker ledning ud i flere retninger, det vil ikke skade.
Jeg håber, at dette er til god inspiration, skriv gerne, hvis jeg/andre kan bibringe dig mere inspiration/viden.
Søren
der passer til et standard walkie-antennestik (mod
Sendt den 3. februar 2011 kl. 22:08. Besvar dette indlæg
Tilbage
til oversigten over indlæg
Hele denne tråd:
Antenne på loftet?. Allan Jensen - 17. januar 2011 15:02. Re: Antenne på loftet?. Palle - 17. januar 2011 18:42. Re: Antenne på loftet?. Allan Jensen - 17. januar 2011 19:11. Re: Antenne på loftet?. Palle - 17. januar 2011 19:23. Re: Antenne på loftet?. Torben - 17. januar 2011 21:45. Re: Antenne på loftet?. Allan Jensen - 18. januar 2011 12:15. Re: Antenne på loftet?. Djursland 45 - 19. januar 2011 17:20. Re: Antenne på loftet?. Allan Jensen - 20. januar 2011 9:14. Re: Antenne på loftet?. Djursland 45 - 20. januar 2011 19:59. Re: Antenne på loftet?. Søren - 3. februar 2011 22:08. |
|