Re: 2 watts håndholdt!! Ulrik Brinck / A304Hej Jokro.
Du kan ikke lovligt uden licens bruge en 2 watts UHF-radio i Danmark. Det nærmeste vi kommer de radioer, du nævner, er PMR446-radioerne der sender med en halv watt og har otte kanaler på UHF omkring 446 MHz.
Nu ved jeg ikke, hvor du så de nævnte radioer henne. Cobra PR1000 er jeg ikke stødt på i Danmark, men hvis du har set den samme 15 kanals radio, som jeg har, er den ikke lovlig (licensfri) herhjemme.
Cobra Microtalk er en hel serie af radioer, og nogle af dem eller måske dem allesammen er lovlige og licensfri i Danmark.
Men det, der i sidste ende afgør, at en given radio er lovlig herhjemme, er at den er EU-notificeret til brug her i landet uden individuel licens. Det skal fremgå af den medfølgende dokumentation, og den kan godt være EU-notificeret til brug i Danmark, selv om du evt. køber den i et andet EU-land.
Køber du brugt, kan radioen alternativt have et skilt fra Telestyrelsen med tilladelsesnummer.
En anden mulighed i stedet for UHF er selvfølgelig 27 MHz, men hvis der er tale om, at du skal have to radioer, der primært skal bruges til at kommunikere med hinanden, så er UHF nok at foretrække.
Hvor du bedst køber en radio, afhænger måske af hvor i landet du bor, medmindre du køber pr. postordre. Men her er nogle forhandlere:
www.norad.dk
www.iccom.dk
www.rf-connection.com
Venlig hilsen
Ulrik. Sendt den 21. november 2002 kl. 17:28. Besvar dette indlæg
Tilbage
til oversigten over indlæg
Hele denne tråd:
2 watts håndholdt!!. Jokro - 21. november 2002 12:38. Re: 2 watts håndholdt!!. Ulrik Brinck / A304 - 21. november 2002 17:28. Re: 2 watts håndholdt!!. Jokro - 21. november 2002 18:41. Re: 2 watts håndholdt!!. Rune - 21. november 2002 18:44. Re: 2 watts håndholdt!!. Ulrik Brinck / A304 - 22. november 2002 1:47. Pirater. Anders Strange - 2. december 2002 11:13. Re: Pirater. Ulrik Brinck / A304 - 2. december 2002 19:25. Piradio. Anders Strange - 3. december 2002 9:46. Re: Piradio. Ulrik Brinck / A304 - 18. december 2002 8:24. |
|