Skriv i debatforum
Annuller indlæg
Re: DX forhold Søren 27. april 2007 kl. 14:00.
Hej janus og Benny m.fl.
Janus, på din opfordring tillader jeg mig at prøve at lægge lidt mere "kød på emnet", om man så kan sige :-)
Benny, Der er flere store faktorer for at gennemføre DX-samtaler. Der er vist i branchen bred enighed om, at den vigtigste faktor for at række langt er antennen (/dit antenne system). Antennen sikrer, at dit signal kommer godt ud - og at du samtidig også kan lytte modpartens svage signaler.
Derfor er f.eks. håndwalkies - med meget små antenner - ikke særligt velegnede til DX.
Generelt må siges, at en "beam antenne", gerne monteret i forbindelse med rotor, er bedste antennevalg. En af de simpleste beam antenne typer (og den mest brugte) er yagi antennen. En billigere 3-elementet yagi koster omkring 5-600 kr. for ny, tror jeg.
Har du mulighed for at benytte sådan en antenne, så er du godt på vej til at kunne tale med radiovenner over hele verden, og næsten dagligt radiovenner i hele Europa.
Vedr. en radioklub, så vil jeg anbefale dig at vente med indmeldelse, indtil du har et overblik over de forskellige klubber og hvad de arbejder for og generelt repræsentereer. Find dig så en klub, der arbejder for de ting, som DU synes er vigtige - altså en klub, som repræsenterer dine holdninger.
Brug tiden nu på at LYTTE på de forskellige klubbers medlemmer og hvordan de repræsenterer "deres" klubber.
Brug internettet og søg efter information om de forskellige klubber. Meld dig til mailinglister - og vær kritisk!!
Som eksempel vil jeg referere til den klub, som der tidligere var en link til. På deres hjemmeside skriver de (=Janne), at klubben har 3.481 medlemmer. Lyt så på radioen og vurder selv, hvorfor du ikke hører alle disse RSN-stationer...
Hilsen Søren |