Skriv i debatforum
Annuller indlæg
DX’ing med packet Ulrik Brinck / A304 19. juni 2003 kl. 16:48.
Hej.
Alle jer, der har packetgrej liggende, men som ikke længere bruger det - I skulle tage og finde det frem nu :-).
I de sidste dage har der været rigtig gode DX-forhold til lande, der er aktive med packet. Og jeg snakker her om almindelig 1200 baud packet på almindelig, lovlig FM-privatradio, ikke SSB etc.
På kanal 24 er det meget almindeligt at se signaler fra Nordfinland og sommetider Sydeuropa, men jeg tror ikke, at der er mange aktive stationer, for det er altid de samme, man ser (de par nordfinske noder, der er, er vist til gengæld populære i Syd- og Mellemeuropa :-) ).
Men i den seneste tid har der været mange mellemeuropæiske stationer at se, de fleste på kanal 24, men også lidt på 34 (som er de to kanaler, jeg lytter på).
Her til eftermiddag har jeg set mange packetstationer fra Midt- og Sydtyskland, Belgien, Holland, Tjekkiet og Slovakiet. Og klokken halv tre i nat (!) havde jeg connect med DBO501/DNX501 i Saarland i Tyskland (tæt på Frankrig og Luxembourg) i vel et kvarters tid, selv om han samtidig havde travlt med at forwarde post med sine nabo-BBS’er.
Så find jeres modemer frem. Det er nu, hvis der skal DX’es. :)
Venlig hilsen
Ulrik. |