Skriv i debatforum
Annuller indlæg
Re: Jojo - igen problemer... Ulrik Brinck 24. maj 1999 kl. 5:55.
>Du kan uden problemer på gå internettet via
>packet - det kræver dog et specielt abb. hos
>GET2NET - tilgengæld opnår du samme hastighed
>med dit packet-modem, som du gør med ISDN - og
>så slipper du for telefonregningen!!
>Håber mine oplysninger er brugbare!
De er IKKE brugbare - ærlig talt, sikke da noget l*rt at fyre af, Anders! Du risikerer bare, at han tror på det.
Man går IKKE på internettet via packet (dog er det muligt at e-maile mellem packet og internet via en dertil indrettet gateway, som beskrevet på Privatradiosiden). Packet er et "selvstændigt" netsystem, og det er tekstbaseret - ikke grafisk som WWW på internet.
Årsagen hertil er den lave hastighed - på privatradio køres der 1200 baud og simplex (d.v.s. der sendes kun i én retning af gangen), så der er ikke plads til de store grafiske "udskejelser". Og download er det heller ikke særlig velegnet til (det bliver dog gjort alligevel, men ikke så meget nu, som før internettet kom frem).
Men til chat og mail er packet glimrende, og så er det jo gratis at både have og bruge, fordi der ikke er nogen udbydere involveret.
----------
Det med, at der ikke er nogen unge på walkie, det synes jeg ikke passer herovre i Nordsjælland, i al fald hvad packet angår.
Jeg har ikke selv prøvet selvbyggermodemerne, men i al fald TNC2C-modemet er der mange, der bruger; det kan sagtens bruges.
Baycom-modemerne har tidligere været brugt en del, men tilsyneladende er der ikke så mange af dem tilbage. Jeg tror nu heller ikke, at de er lige så gode som TNC’erne, men til gengæld kan de bygges for en temmelig billig penge.
Venlig hilsen Ulrik Brinck.
www.privatradio.dk
|