Skriv i debatforum
Annuller indlæg
Re: Masterør til antenne Søren 5. januar 2012 kl. 10:34.
Hej,
Super gode og kvalitetfyldte svar fra Lau, 207 og Neptun.
Jeg har tidligere handlet antennerør med Sanistål, og dem kan jeg godt anbefale.
Alternativt kan du måske også købe rør hos en jernhandler, se f.eks. http://www.jernhandel.dk/jernmetal.htm, de sælger vist også rør.
Jeg er ikke så kyndig ud i rør... - men er svaret på spørgsmålet ikke, at det - i dette tilfælde, hvor der (blot) skal en Antron99 op - er ret ligegyldigt hvilket rør der vælges?? (altså, lad pengepungen vælge :-) )
Var det en 6 elementet beam antenne, så ville vinden nok rykke noget mere i den...
Rør kommer normalt i 6-meter længder (enkelte antenneforretninger sælger også rør i halve længder og med formonterede samlestykker) så du skal bruge 1 længde.
Du kan ret sikkert godt nøjes med 2 3-benede beslag, og ønsker du at gå yderligere på kompromis og bruge 1 x 2-benet og 1 x 3-benet beslag, så husk at montere det 3-benede beslag foroven, hvor der er mest "vrid i røret".
Rørets styrke (hvad tykkelse angår) ligger mere i yderdiameteren end i rørtykkelsen.
Det betyder (teoretisk), at går du fra 44 mm til 50 mm yderdiameter, så giver det forholdsmæssigt mere styrke, end at gå lidt op i vægtykkelse.
Såfremt du bor i en parcelhus i f.eks. Bagsværd, så kan du sikkert godt nøjes med det "tynde" rør.
Bor du i Hanstholm, så køb 50 mm og det tykke rør.
Du kan i øvrigt også købe rør og monteringsbeslag hos
http://www.antennelageret.dk/ på Frederikssundsvej i Brønshøj - jeg kan se, at et 50 mm bundrør (3 meter) med gevind til montering af toprør koster kr. 360,00 - toprøret (3 meter) koster kr. 264,00.
Måske de også sælger fulde længder?
Lad os gerne høre hvad det ender med :-)
Hilsen Søren
|