Skriv i debatforum
Annuller indlæg
Re: Walkie talkie Ulrik Brinck - A304 4. august 2015 kl. 16:37.
Inden for EU betyder det indre marked, at det er tilladt at købe en radio i ét land og bruge den i et andet land, hvis blot den er CE-mærket - hvilket den skal være for overhovedet at måtte forhandles. Så man må altså gerne købe en radio i Danmark og bruge den i de andre EU-lande.
Men der kan være forskel på, hvordan den må bruges. F.eks. har vi 40 lovlige kanaler på 27 MHz i Danmark, mens de har 80 kanaler i Tyskland. Køber man en radio i Tyskland med de 80 kanaler, så må den gerne bruges i Danmark, men man er selv ansvarlig for kun at sende på de 40 kanaler, der er lovlige at sende på her.
Så hvis man vil være sikker på at bære sig lovligt ad, så skal man sætte sig ind i reglerne i det EU-land, man rejser i, men radioen behøver ikke være købt i det pågældende land.
Så er der Norge - de er jo ikke med i EU, så der er jeg ikke sikker. Så vidt jeg kan læse mig til, følger Norge de samme standarder som Danmark for både 27 MHz og 446 MHz, så alt hvad der er tilladt i Danmark, er også tilladt i Norge.
Så rent teknisk burde en radio fra Danmark kunne bruges i Norge uden problemer. Men om de tillader det, eller radioen skal være købt i Norge, ved jeg strengt taget ikke. Der må du nok lige finde et norsk forum og spørge i, medmindre en anden herinde kender svaret. |