Skriv i debatforum
Annuller indlæg
Norad hedder Norad 7. maj 2001.
HJØRRING: Selv om en af Danmarks kendte forhandlere af især radioamatørgrej, men også privatradioudstyr, Norad, er blevet en del af TDC Mobils forhandlernet, har man ikke tænkt sig at holde op med at hedde Norad.
Hidtil har Hjørring-forhandleren heddet Unitalk Norad Telecenter A/S. Men da Unitalk, som var en forhandlerkæde af mobiltelefoniudstyr, er blevet opkøbt af TDC Mobil, er navnet nu ændret til Vic Norad Telecenter A/S. Vic er det navn, som TDC Mobil markedsfører sine mobiltelefoniprodukter under.
I mobiltelefonisammenhæng vil forhandleren fremover kunne optræde under navnet Vic Hjørring, og presseforlydender er gået på, at man fremover ikke skulle hedde andet. Men det er altså en misforståelse - privatradiobrugere og andre radiointeresserede vil fortsat møde denne forhandler under Norad-navnet, oplyser forhandleren.
Privatradioudstyr er ikke det, Norad satser hårdest på, men de har dog en række hånd- og mobilstationer fra Danita (Comitel) i deres varesortiment, ligesom de også sælger PMR 446-radioer fra Cobra og Icom samt diverse tilbehør, bl.a. modemer til packet. |