Skriv i debatforum
Annuller indlæg
Tyskland tillader SSB og AM på 40 kanaler 4. november 2005.
TYSKLAND: Efter at det i tre år har været tilladt for tyske privatradiobrugere at benytte SSB på 12 kanaler (kanal 4-15), har den tyske telemyndighed, RegTP, nu åbnet for, at der, ud over FM-modulation, kan benyttes SSB og AM på kanalerne 1 til 40, hvilket er halvdelen af de ialt 80 kanaler, som de tyske privatradiobrugere har til rådighed.
De 40 kanaler, som nu må benyttes til SSB og AM i Tyskland, er de samme 40 kanaler, som benyttes til privatradio i resten af Europa, herunder i Danmark.
De 12 kanaler, som i første omgang var de eneste, der måtte benyttes til SSB, var de samme kanaler, som af "historiske" årsager var de eneste, der måtte benyttes til AM. Man da radioanlæggene nu om dage er omfattet af EU's indre marked og skal kunne handles over landegrænserne, kunne de EU-notificerede allmode-radioer i Tyskland allerede køre SSB og AM på 40 kanaler, som det var tilladt i f.eks. Holland - det var blot de tyske brugeres eget ansvar at sørge for ikke at benytte disse modulationsformer uden for det tilladte område. Nogle af de tyske privatradiobrugere syntes derfor, at lovændringen lå lige for, og efter at emnet har været oppe at vende i privatradiofolkenes egne organisationer, er enden på det altså også blevet, at tyskerne nu må køre SSB og AM på alle de 40 kanaler.
De 40 andre kanaler - kanal 41-80 - er placeret i 26 MHz-båndet og er ikke fælleseuropæiske, men specielle for Tyskland. Her er det fortsat kun tilladt at benytte FM-modulation.
Samtidig med denne lovændring er det også blevet tilladt for de tyske privatradiobrugere at benytte SSB og AM til packet (datakommunikation) - før var packet kun tilladt med FM-modulation, selv på kanaler, der ellers gerne måtte benyttes til SSB og AM. Desuden har packetfolkene fået tildelt to ekstra kanaler, 40 og 41, sådan at tyskerne nu må køre packet på kanalerne 6, 7, 24, 25, 40, 41, 52, 53, 76 og 77. |