Skriv i debatforum
Annuller indlæg
Tyskland: Ministerium underkender BNetzA om packet 17. maj 2008.
TYSKLAND: Sidste år mistede de tyske privatradiobrugere retten til at køre packet (datakommunikation) på kanal 40. Nu har de fået den tilbage.
Tyskland har 80 privatradiokanaler, men det er ikke alt, der må foregå på enhver kanal. Packet er således tilladt på kanal 6, 7, 24, 25, 40, 41 (26,565 MHz), 52 (26,675 MHz), 53 (26,685 MHz), 76 (26,915 MHz) og 77 (26,925 MHz).
Med virkning fra sidste år inddrog landets telemyndighed, BNetzA, kanal 40. Det skete på baggrund af klager fra schweiziske privatradiobrugere, som benytter kanal 40 som opkaldskanal.
Det lykkedes imidlertid efterfølgende privatradioorganisationen DAKfCBNF at få det tyske videnskabsministerium til at gå ind i sagen, og ministeriet kom frem til, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at inddrage kanal 40 som packetkanal. Det er derfor nu igen tilladt at køre packet på kanal 40 i Tyskland.
Ved samme lejlighed, men uden at de to ting i øvrigt har noget med hinanden at gøre, er der blevet møbleret om i, hvilke kanaler der må anvendes til tale-gateways mellem privatradio og internettet (EchoLink) i Tyskland. Dette er nu tilladt på kanalerne 11, 29, 34, 39, 61 (26,765 MHz), 71 (26,865 MHz) og 80 (26,955 MHz). |