Skriv i debatforum
Annuller indlæg
DX-træf i Nordjylland 1. juni 1999.
AALBORG: Sommeren er traditionelt højsæson for DX'ing - opnåelse af kontakt over store afstande - og som noget nyt vil Alfa Lima-klubben i Aalborg denne sommer forsøge at stable et DX-træf på benene.
Arrangørerne forestiller sig, at man ankommer om morgenen og stiller sine antenner og radioer op, hvorefter der DX'es dagen lang og natten med. Ideen er inspireret af de kendte computertræf.
Den, der opnår den længste distance, får lov at tage klubbens DX-vandrepokal med sig hjem. Der har nemlig været afholdt DX-konkurrencer før, og derfor har man en vandrepokal, men det er første gang, man forsøger sig med et træf, fortæller Lasse Trudslev fra klubben. At så mange DX-folk mødes med deres radiogrej kan måske give anledning til indbyrdes forstyrrelser, men Lasse Trudslev mener ikke, at det problem bliver større, end at det er til at løse.
I skrivende stund er hverken sted eller dato for afholdelse af træffet fastlagt. |