Skriv i debatforum
Annuller indlæg
WinFBB bliver bedre 6. september 1999.
Efter to års pause med "problemer, der skulle løses", er manden bag FBB-BBS-softwaren, Jean-Paul Roubelat, nu ved at være klar med en ny 32 bits-version af FBB til Windows (WinFBB). Det fremgår af den officielle FBB-hjemmeside, www.f6fbb.org .
I den mellemliggende periode er FBB til Windows kun udkommet i 16 bits-version. 32 bits-versionen kan køre på Windows 95 og nyere samt Windows NT, men ikke på f.eks. Windows 3.1. 16 bits versionen er mindre effektiv end 32 bits-versionen, men kan til gengæld køre på alle Windows-versioner.
Der er ikke for nuværende nogen nye funktioner for sysop eller brugere i den kommende FBB-version i forhold til den senest udsendte version, 7.00g. Ændringerne er af teknisk karakter. Bl.a. har programmøren lavet om på måden, hvorpå BBS-softwaren kommunikerer med modemer m.v. på. Den nye måde skal være mere effektiv; der vil kun blive forbrugt ganske få CPU-ressourcer, når softwaren ikke arbejder (idle mode). Men for at få det til at virke har det også været nødvendigt at lave nye udgaver af de tilhørende modemdrivere m.m. |