NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 5. november
Re: G68. Walkie forhandler. Thomas
Køb & Salg 9. oktober
Ham international Concorde 3 KØBES
Det sker 2024
TangoMike Træf 2024 på Fyn
 
 

Skriv i debatforum

Annuller indlæg

Navn

Mailadresse (andre kan ikke se den)

Overskrift

Debatindlæg/kommentar


Skriv følgende tal: Nul Tre Fem.


Send mig en mail, når mit indlæg besvares i debatten.
Gem mit navn og mailadresse til næste gang. Hvordan det?



Slut med krav om typegodkendelse

26. april 2000.

Fra 8. april i år er det ikke længere nødvendigt at have Telestyrelsens godkendelsesskilt siddende på sit privatradioanlæg. Og om et år er skiltet intet værd, i hvert fald for forhandlere og producenter.

Som tidligere omtalt i Privatradionyt har et nyt EU-direktiv om radioudstyr og teleterminaludstyr (d.v.s. udstyr, der kan tilsluttes telefonnettet) fra denne dato vendt op og ned på alt hvad der hedder godkendelse af sådant udstyr. Udstyret skal ikke længere afprøves og godkendes af Telestyrelsen. Fremover er det importørens og forhandlerens - og tildels forbrugerens - ansvar at sikre sig, at udstyret overholder gældende tekniske krav. Forud for markedsføringen af f.eks. et privatradioanlæg i Danmark, skal importøren blot registrere anlægget ved at indsende et såkaldt notifikationsskema til Telestyrelsen.

Men det betyder ikke, at det er blevet lettere at være importør. - Det har først og fremmest skabt mere forvirring. Inden vi overhovedet kan gå i gang med at markedsføre et produkt, er vi nødt til at finde ud af, hvilke EU-lande, det vil kunne anvendes i. Vi skal udføre de samme målinger og afprøvninger som før; vi undgår kun det sidste led, hvor Telestyrelsen også skal afprøve anlægget, forklarer en medarbejder hos Danitas Radio A/S på Østerbro i København. Virksomheden producerer og importerer både privatradioudstyr og en række andre typer radioudstyr. Ifølge medarbejderen er der heller ingen grund til at tro, at den nye praksis får nogen indflydelse på priserne på radioerne, da importørens omkostninger vil være omtrent lige så store som før.

Årsagen til alt dette postyr er, at radio- og teleterminaludstyr skal være omfattet af EUs indre marked - udstyret skal kunne forhandles frit, også over grænserne, inden for EU. Og det er grunden til, at importøren er tvunget til at finde ud af, hvilke EU-lande, det pågældende udstyr vil kunne anvendes i - det skal han nemlig skrive i udstyrets brugsanvisning.

For en dansk privatradiobruger får de nye regler ikke den store betydning, idet de tekniske krav og begrænsninger er de samme som før, f.eks. 40 kanaler og en sendestyrke på op til 4 watt. Men som noget nyt vil man kunne købe sit privatradioanlæg i et andet EU-land, hvis man har lyst. Det vil imidlertid i så fald være ens eget ansvar at læse brugsanvisningen for at sikre sig, at anlægget må anvendes i Danmark. Om forbrugerens ansvar går videre end til at tjekke brugsanvisningen, er der ingen der ved, da der endnu ikke har været retspraksis på området.

Netop når det gælder privatradioanlæg vil mange anlæg dog kunne bruges i de fleste EU-lande, da de regler, der gælder herhjemme, i de sidste 15 år har fulgt den såkaldte CEPT-standard og således er fælles for en række lande i og uden for EU. Der er imidlertid enkelte EU-lande, f.eks. Tyskland og England, som ikke følger CEPT-standarden fuldstændigt, og derfor er det ikke givet, at en radio fra disse lande må anvendes i Danmark.

I en overgangsperiode frem til 8. april 2001 må udstyr med et godkendelsesskilt fra Telestyrelsen (eller dens forgænger, P&T) fortsat forhandles i Danmark, men efter den dato skal alt udstyr, der forhandles, være registreret efter den nye ordning. Som forbruger må man dog gerne fortsat anvende sit gamle udstyr. Tilsvarende må udenlandske privatradiobrugere fortsat gerne anvende deres gamle radioer under korte ophold i Danmark, hvis radioerne overholder CEPT-standarden.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: G68. Walkie forhandler
Thomas - 5/11 15:12

Re: G68. Walkie forhandler
Hans - 28/10 18:32

Re: G68. Walkie forhandler
Søren - 27/10 15:55

Re: G68. Walkie forhandler
DX301 - 25/10 19:11

Re: Zetagi lukket?
88 - 24/10 21:54


Flere indlæg


22258078 besøg