NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 28. marts
Re: Drukklubben Roskilde. MaX fanklubben
Køb & Salg 3. februar
Søger Danita CM-127 eller andet 27 MHz
Det sker 2024
Ræveløb i ALV
 
 

Kort nyt

Rod i Hotel Tango-numre

ROSKILDE: Nummerklubben Hotel Tango (HT) i Roskilde har i noget tid haft problemer med, at flere personer har fået tildelt det samme HT-nummer. Det oplyser nummermand Leif Hansen, HT45, som derfor har set sig nødsaget til at rydde op. Ifølge ham skyldes problemet, at han i 2003 overtog nummereringen på baggrund af mangelfulde lister, hvor en del numre tilsyneladende var ledige, selv om de i virkeligheden var uddelt.
Oprydningen foregår ved, at de medlemmer, som Leif Hansen ikke har adresser på, bliver slettet. Nummermanden beklager at måtte slette medlemmer, men håber på forståelse for situationen.
På hjemmesiden http://hjem.get2net.dk/ht45 kan man se den gældende liste over, hvem der har hvilke numre.

--

Ny Daiwa-formand

GL. HOLTE: Daiwaklubben, der har radiodækninger som sin hovedaktivitet, har på sin nylige generalforsamling valgt klubbens hidtidige sekretær og webmaster Martin Wilson, Daiwa 75, som ny formand. Martin Wilson afløser Jimmy Pedersen, Daiwa 16, der har stået for radiodækninger under Daiwa-navnet i mere end 20 år og har været formand siden Daiwa blev stiftet som en egentlig klub i 2005.
Den nye formand fortsætter også som webmaster, mens sekretærposten er overgået til bestyrelsesmedlem Michele Meyer (Daiwa 15).
Øvrige bestyrelsesmedlemmer er: Næstformand Mikael Rohde (Daiwa 66), Kasserer Pia Jensen (Daiwa 62), best.medl. Zarah Lambertsen (Daiwa 83) og suppleant Jørgen Melohn (Daiwa 01). Radiodækningsudvalget består af Benjamin Hansen (Daiwa 02), der også er talsmand for klubben, samt Pia Jensen og Jørgen Melohn.

--

Alfafox-kasserer død

RØDEKRO: Den næsten nystiftede klub Alfafox i Sønderjylland har mistet sin kasserer og medstifter Tina Iversen, Alfafox 09, som er afgået ved døden efter kort tids sygdom, kun 35 år gammel. Det skriver klubben på sin hjemmeside, www.alfafox.webbyen.dk. Ny kasserer er Torben Hansen, Alfafox 13.

--

Fire kanaler til EchoLink i Tyskland

TYSKLAND: Den tyske telemyndighed, der har skiftet navn fra RegTP til BNetzA (Bundesnetzagentur), har tilladt brug af EchoLink, d.v.s. automatiske tale-gateways mellem et radiobånd og internettet, på fire af landets 80 privatradiokanaler. Disse gateways må således opsættes på kanal 11, 21, 51 (26,665 MHz) og 61 (26,765 MHz) i Tyskland.
Ved samme lejlighed har brugerne af packet (datakommunikation) fået inddraget kanal 40. Det er herefter tilladt at køre packet på kanal 6, 7, 24, 25, 41 (26,565 MHz), 52 (26,675 MHz), 53 (26,685 MHz), 76 (26,915 MHz) og 77 (26,925 MHz) i Tyskland.

--

PMR på 869 MHz

SCHWEIZ: Schweiz har sluttet sig til listen af lande, som tillader walkiesnak for alle og enhver på 22 kanaler i området 869.70625-869.99375 MHz. I forvejen er dette tilladt i Østrig, Italien, Grækenland, Frankrig, Luxembourg, Holland, Irland, Polen og Norge. Sendeeffekten er så lav - 5 mW - at man næsten skulle tro, det kunne være ligemeget, men frekvenserne bliver angiveligt brugt alligevel. I Holland har walkiefolk endda forsøgt sig med at køre packet på dem.
Frekvensområdet må også benyttes i Danmark uden individuel tilladelse, men ikke til snak.

--

PLC forstyrrer

ØSTRIG: En målingsrapport fra april 2007 fra det østrigske ministerium for trafik, udvikling og teknologi viser, at Power Line Communication (PLC, internet via el-nettet) forstyrrer dele af kortbølgebåndet omkring byen Linz. I samtlige offentliggjorte målingsresultater bliver de i CEPT-anbefalingen ECC/REC(05)04 fastsatte grænser for udstråling overskredet - i nogle tilfælde mere end hundredetusinde gange. PLC-udbyderen, Linz AG, afviser dog, at de skaber forstyrrelser.
PLC er i flere lande blevet kritiseret for at skabe støj i kortbølgeområdet mellem 2 og 30 MHz, fordi el-nettet ikke er afskærmet. PLC benyttes ikke i Danmark, hvor el-selskaberne i stedet satser på fiberkabler.

19. maj 2007.


Klik her for at kommentere emnet i artiklen.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

Re: Drukklubben Roskilde
MaX fanklubben - 28/3 22:16

Re: Drukklubben Roskilde
Max - 28/3 18:24

Re: Drukklubben Roskilde
John b - 28/3 13:49

Re: Drukklubben Roskilde
Super MaX - 28/3 11:22

Drukklubben Roskilde
Max - 28/3 11:01


Flere indlæg


20811073 besøg