NYHEDER    DEBAT    KØB & SALG    DET SKER    BYG SELV    LINKS    DENNE SIDE/KONTAKT  
 
Debatforum 19. marts
John B anmeldt. Max
Køb & Salg 3. februar
Søger Danita CM-127 eller andet 27 MHz
Det sker 2024
Ræveløb i ALV
 
 

Jan Bentzen, B.T.H., er død

Indehaveren af radioværkstedet B.T.H. Electronic i Nærum, Jan Bentzen, er død, en måneds tid før han ville være fyldt 67 år.

Jan Bentzen stiftede B.T.H. Electronic sammen med en kompagnon helt tilbage i 1960'erne. I de allerførste år havde virksomheden til huse i Saxogade i København, men i første halvdel af 70'erne flyttede B.T.H. til Nærum Hovedgade, i kælderlokaler under Jans hjem, hvor det har ligget lige siden.

Ud over kompagnonen har der tidligere også været lærlinge ansat, men i de sidste mange år har Jan Bentzen drevet radioværkstedet alene.

Da privatradio var allerstørst i 1970'erne og 80'erne, var B.T.H. Electronic kendt og populært i København og Nordsjælland som stedet, hvor man med jævne mellemrum tog hen og fik trimmet sin walkie, så den altid var i tiptop stand. Man ringede ganske enkelt og bestilte tid, og mødte op på den aftalte tid og fik walkien trimmet med det samme.

Var walkien i stykker, var Jan selvfølgelig også mand for at reparere den, ligesom B.T.H. Electronic dengang også var forhandler af både nye walkietalkier og tilbehør.

I nyere tid har der ikke længere været så mange walkier, der skulle trimmes, men Jan havde alligevel masser at lave i sit radioværksted. Der blev repareret alt fra B&O-fjernsyn til guitarforstærkere, sendere til radiobroadcast eller specielle, dyre strømforsyninger til bærbare computere. B.T.H. var blevet et ret unikt værksted, der næppe længere findes mange af, hvor man kunne få repareret næsten hvad som helst, der indeholdt elektronik, ofte til priser, hvor det faktisk kunne betale sig at få repareret udstyr frem for at købe nyt.

Inden sin død var Jan Bentzen dog delvist gået på pension og arbejdede i sit radioværksted på nedsat tid. Det skyldtes bl.a., at han i de allerseneste år led af svagt hjerte - dog ikke noget, man mente var umiddelbart livstruende.

Men lørdag den 19. maj sagde hjertet alligevel stop. Jan havde arbejdet i nogle timer i radioværkstedet, hvorefter han havde følt sig træt og var gået i seng. Her blev han fundet død et par timer senere.

Da der ikke er nogen til at overtage og videreføre B.T.H. Electronic, er radioværkstedet ophørt.

Denne artikel er blevet til med venlig hjælp fra Jan Bentzens familie.

26. juni 2012.


Kommentarer til denne artikel:

R.I.P. Peter Riis Mørk - 20. juli 2021 23:27.

RIP BTH-Jan. Søren - 27. juni 2012 10:36.

Klik her for at skrive en ny kommentar til artiklen.

SENESTE NYHEDER

6. maj
Jægerspris-klub fylder 30 år

17. januar
Hvem er derude?

27. december
Schweiz afskaffer CB-licens, men kun delvist

15. juli
Tjekkiet får 80 kanaler

26. juni
Jan Bentzen, B.T.H., er død


Flere nyheder

Søg i nyhedsarkivet

 
SENESTE I DEBATFORUM

John B anmeldt
Max - 19/3 07:07

Re: FM godkendt i USA
Jørn - 19/3 07:02

FM godkendt i USA
LyTTyren - 19/3 00:00

Re: Ken Saxbeck’s grimme udtallelser
John b - 18/3 23:39

Re: Ken Saxbeck’s grimme udtallelser
Max - 18/3 14:19


Flere indlæg


20705110 besøg